Lav en udfordring ud af fodringen
Mange hundeejere gør ret kort proces af fodringen af deres hund, ved blot at hælde mad ned i en skål. Men fodringen kan være både fysisk og mentalt stimulerende for din rottweiler, hvis du laver en leg ud af det.
Du kan for eksempel gemme mad rundt omkring i din have, og få din rottweiler til selv at finde det. Du kan også købe et af de mange typer af legetøj, som man kan gemme foder indeni. Det kan skabe timevis af stimulering for din hånd med en forholdsvis lille indsats fra din side.
Lær din rottweiler nye tricks
En rottweiler har brug for at lære nye ting hele livet. Hvis du sørger for at lære den det, får du en tilfreds og stimuleret hund. Du kan for eksempel lære hunden at sætte sig, lægge sig og at lave mange andre bevægelser. Du kan også lære den at hente bestemte ting for dig.
Når du har lært din rottweiler de basale tricks, kan du lære den at lave dem i sekvenser efter hinanden. Rottweileres høje intelligens gør, at de kan lære nogle ret komplekse rækkefølger.
Stimuler lugtesansen hos din rottweiler
Det er dybt stimulerende for en rottweiler at lugte sig frem til ting. Du kan gemme ting med en stærk lugt et sted i dit hus eller din have, og lade din hund snuse sig frem til det.
Når din hund er blevet dygtig til det, kan du gøre legen mere og mere udfordrende ved at gemme ting, der har en svagere duft. Til sidst vil din hund kunne snuse sig frem til objekter, der kun har små nuancer af dufte.
Lav en forhindringsbane
En forhindringsbane er både mentalt og fysisk stimulerende for din rottweiler, fordi den skal bruge kroppen og samtidig øve sig i at bevæge sig på nogle måder, den ikke er vant til.
Du kan for eksempel lave en forhindringsbane, hvor hunden skal gå på line, kravle under en bom eller hoppe op på en høj platform.
Der er rigtigt god mulighed for at arbejde progressivt, når du laver forhindringsbaner til din rottweiler. Hvis du hver dag gør et element af forhindringsbanen en lille smule mere udfordrende, vil du blive overrasket over, hvor dygtig din hund kan blive til at gå på den.
Gå en lang tur med din rottweiler
Noget af det bedste, du kan gøre for din hund, er også noget af det mest banale: Gå en lang tur. Gåturen skaber både ro i dig selv og i din hund, og rottweileren bliver stille og roligt stimuleret af dufte og lyde, mens i går turen.
Mange ejere af rottweilere går lange ture med hunden hver dag, fordi de oplever at det har en meget positiv effekt på hundens trivsel. Gåturen er også let at gøre til en rutine, fordi den er simpel og ikke kræver så meget af ejeren.
Du kan gøre gåturen mere mentalt stimulerende for din hund ved at ændre ruten. Alternativt kan i hoppe ind i en bil, køre et nyt sted hen, og gå en tur der for at give hunden nye indtryk.
Inviter dine venner på besøg
Når du inviterer dine venner hjem til dig og din rottweiler, oplever din hund nye dufte, lydindtryk og stemninger.
Mange rottweilere er en smule selektive med, hvilke mennesker de gerne vil være sammen med. De foretrækker ofte deres ejere, som de har mest tillid til. Derfor kan det være en rigtigt god udfordring med meget læringspotentiale at møde nye mennesker under trygge rammer.
Du kan også instruere dine venner i at lave øvelser med din hund, så hunden både bliver stimuleret gennem øvelserne, samtidig med at den oplever en positiv interaktion med et fremmed menneske. Denne type af stimulering kan gøre din hund mere afslappet i selskabet med andre mennesker.
Spil bold eller frisbee
Rottweilere elsker at løbe efter ting. Det kan du stimulere ved at lege med en bold, en frisbee eller en pind. I kan lære den klassiske hente-pind-leg, hvor du kaster en pind, som din rottweiler skal hente til dig. Det er forbløffende, hvor mange timers underholdning denne leg kan skabe for både mennesker og hunde.
En frisbee er et godt alternativ til bolden eller pinden, fordi den bevæger sig på en anderledes måde. Det stimulerer din hunds evne til at forudsige bevægelser. Med regelmæssig træning vil du opleve, at din hund bliver markant bedre til at fange en frisbee.
Der er mange muligheder
Der er masser af muligheder for at motionere og stimulere din rottweiler. Når du har en rottweiler, er det vigtigt at du tager dig tid til at lave nogle af disse aktiviteter hver dag, for at din hund forbliver stimuleret. Hvis du gør det, sikrer du dig, at din hund er glad, fordi den lærer nye ting, får nye indtryk og bevæger sin krop.